Med den stærkeste nordiske rytmegruppe man kan forestille sig, slår
Sinne Eeg på sit 2. soloudspil fast at hun er en af de danske
jazzsangerinder, der virkeligt har noget på hjerte.
Musikken er "soul-fyldt" mainstream jazz blandet med melodiøse - og til tider melankolske - nordiske toner. Man kan høre at numrene såvel som arrangementerne er nøje gennemtænkt og ikke mindst mesterligt udført af powertrioen med Jansson, Vinding og Lund bag rattet! Repertoiret består hovedsagligt af Sinne Eegs egne numre men også et enkelt Lars Jansson nummer samt nogle mindre kendte jazz-standards er kommet med på denne cd. Sinne Eeg debuterede i efteråret 2003 med cd'en "Sinne Eeg" hvilket har banet vej for en enorm interesse for den 29-årige sangerinde både i Danmark og i asien hvor hun har tourneret flittigt de sidste 4 år. "Sinne Eeg beviser at hun bestrider det specielle "jazz-gen", som gør sangerinder som Diana Krall, Nancy Wilson og vores egen Cecilie Norby værd at lytte til." SOUNDVENUE TRACKLISTE: WHAT IT MEANS TO ME / LET'S STAY AWAKE / WAITING FOR DAWN / MY TREASURE / SUDDEN CHANGE OF WEATHER / SNOW / STUCK / HOURS OF OURS / BETTER THAN ANYTHING / BRIEF HESITATION / DETOUR AHEAD LINE-UP: SINNE EEG (VOC), LARS JANSSON (PIA), MADS VINDING (BASS), MORTEN LUND (DR) |