> tilbage <
12.12.2007

Musik: Hard-bop fra Italien (Jydske Vestkysten)
stars_fullstars_fullstars_fullstars_fullstars_fullstars_none

JAZZ: Bebop, hardbop eller neobop og east coast jazz - kært barn har mange navne.

Den særlige jazz-tone opstod midt i 50'erne som et svar/oprør til/mod den mere cool west coast jazz. Stilen er i hvert fald amerikansk, men noget tyder på, at man i dag skal til Italien for at høre den ægte vare.
Eller man kunne jo også købe Rebop Unions »Blue Notes«. Tre italienske jazzmusikere Orazio Maugeri, Francesco Cigna og Tony Cigna har sammen med Thomas Fryland, trompet, og Daniel Franck, bas, med stor succes fundet sammen om hardboppen på denne smukke cd.

Stilen ligger måske nok fast i det amerikanske, men tonen er europæisk-skandinavisk og musikken har et dejlig swing, der vil tiltale alle bebop fans.

af Peter Tougaard (Jydske Vestkysten)