> tilbage <
06.02.2008
Jazz Special februar/marts 2008
Bévort – Schmidt
PLAYGRUND+1
Jo, bevares. De 2 kapelmestre står sideordnet på både cd og cover, men det er Pernille Bévort, som står for 8 af de 11 stykker, og det er – med al respekt – dem ( eller flere af dem ), der primært bides mærke i. Flere rummer en helt egenartet stemning, der bibeholdes smukt, men set med helikopterblikket gør det også, at cd’en vel ikke er helt homogen, hvis man hører den i ét stræk.
Det ser man dog gerne bort fra, når der er så mange helt personlige indfald, der holder interessen fangen. Her er velintegrerede strejf af noget reggae-agtigt slentrende og noget Weill-agtigt ( med en sært fascinerende, tvetydig stemning, som gruppen gerne måtte arbejde mere med fremover ), og her er frem for alt et forbløffende tæt samspil mellem Bévort og hendes instrumentkollega Jan Harbeck. Også tæt i den forstand, at de i optagelsen står tæt på hinanden, men også med en så tæt indbyrdes rapport, at man skulle tro, at de havde spillet stribevis af jobs med dette hold ( men sådan er det danske jazzliv vist ikke skruet sammen these days ).
Et par af stykkerne præsenterer også Bévort som sanger med en ret lille og luftig, men udtryksfuld stemme, og ( også ) hér kommer akkompagnementets lydhøre og gennemarbejdede omhu fint til sin ret.
Spændende musik med meget på hjerte. Et godt stykke af vejen vældigt ørehængende tillige. Havde DR nu ikke haft travlt med at slå søm i sin egen ligkiste, så havde de for længst indspillet denne gruppe og delt med resten af Europa. Det kunne jeg godt have undt dette hold.
Thorbjørn Sjøgren
Calibrated CALI 059. KBH 2007.
Jazz Special februar/marts 2008
Bévort – Schmidt
PLAYGRUND+1
Jo, bevares. De 2 kapelmestre står sideordnet på både cd og cover, men det er Pernille Bévort, som står for 8 af de 11 stykker, og det er – med al respekt – dem ( eller flere af dem ), der primært bides mærke i. Flere rummer en helt egenartet stemning, der bibeholdes smukt, men set med helikopterblikket gør det også, at cd’en vel ikke er helt homogen, hvis man hører den i ét stræk.
Det ser man dog gerne bort fra, når der er så mange helt personlige indfald, der holder interessen fangen. Her er velintegrerede strejf af noget reggae-agtigt slentrende og noget Weill-agtigt ( med en sært fascinerende, tvetydig stemning, som gruppen gerne måtte arbejde mere med fremover ), og her er frem for alt et forbløffende tæt samspil mellem Bévort og hendes instrumentkollega Jan Harbeck. Også tæt i den forstand, at de i optagelsen står tæt på hinanden, men også med en så tæt indbyrdes rapport, at man skulle tro, at de havde spillet stribevis af jobs med dette hold ( men sådan er det danske jazzliv vist ikke skruet sammen these days ).
Et par af stykkerne præsenterer også Bévort som sanger med en ret lille og luftig, men udtryksfuld stemme, og ( også ) hér kommer akkompagnementets lydhøre og gennemarbejdede omhu fint til sin ret.
Spændende musik med meget på hjerte. Et godt stykke af vejen vældigt ørehængende tillige. Havde DR nu ikke haft travlt med at slå søm i sin egen ligkiste, så havde de for længst indspillet denne gruppe og delt med resten af Europa. Det kunne jeg godt have undt dette hold.
Thorbjørn Sjøgren
Calibrated CALI 059. KBH 2007.